15.2.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 45/21
Appel iværksat den 25. november 2013 af Issam Anbouba til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-592/11, Anbouba mod Rådet
(Sag C-630/13 P)
2014/C 45/37
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Issam Anbouba (ved avocats J.-M. Salva og M.-A. Bastin)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-592/11, Issam Anbouba mod Rådet for Den Europæiske Union, annulleres.
—
Det fastslås, at afgørelsen om at opføre appellanten på listen over personer og enheder, som er omfattet af de økonomiske sanktioner, er ulovlig.
—
De afgørelser og forordninger, der anfægtes i sag T-592/11, annulleres.
—
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne for begge instanser.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremført to anbringender.
Appellanten har for det første anført, at Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at det var korrekt, at Rådet, da det ikke kunne godtgøre, at appellanten havde støttet det syriske styre, anvendte en formodning om støtte fra lederne af Syriens største virksomheder til det syriske styre. Anbringendets første led vedrører den manglende hjemmel for en sådan formodning. De restriktive foranstaltningers særdeles alvorlige og bindende karakter tillader ikke, at de anvendes på grundlag af en formodning, hvis anvendelse ikke er lovligt fastsat i nogen retsakt. Anbringendets andet led vedrører denne formodnings manglende proportionalitet i forhold til det forfulgte formål, bl.a. på grund af dens særdeles generelle karakter. Anbringendets tredje led vedrører denne formodnings uigendrivelige karakter. Det er praktisk talt umuligt at føre negativt bevis for, at der ikke forelå støtte til styret, og fremlæggelse af positivt bevis for modstand mod styret kan ikke med rimelighed antages at være den eneste måde at bevise den manglende forbindelse til styret.
Appellanten har for det andet gjort gældende, at Retten har truffet afgørelse i sagen uden at Rådet har fremlagt bevis. Med det andet anbringendes første led har appellanten anført, at Retten har begået en retlig fejl dels ved ikke at udøve en normal kontrol med de anfægtede afgørelser, dels ved at træffe afgørelse, uden at Rådet har fremlagt beviser. Med det andet anbringendes andet led har appellanten kritiseret Retten for ikke i den anfægtede dom at have fastslået en åbenbar tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og af appellantens ret til forsvar. Retten har fritaget Rådet for at fremlægge beviser eller begrundelser for ikke at fremlægge nævnte beviser og har tilladt, at Rådet kunne basere sin afgørelse alene på grundlag af en formodning, som det imidlertid ikke lovligt kunne henholde sig til.
Full & Egal Universal Law Academy