15.2.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 45/23
Appel iværksat den 4. december 2013 af Villeroy & Boch — Belgium til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i de forenede sager T-373/10, T-374/10, T-382/10 og T-402/10, Villeroy & Boch mod Kommissionen
(Sag C-642/13 P)
2014/C 45/40
Processprog: nederlandsk
Parter
Appellant: Villeroy & Boch — Belgium (ved advocaten O.W. Brouwer og N. Lorjé)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i de forenede sager T-373/10, T-374/10, T-382/10 og T-402/10, Villeroy & Boch mod Kommissionen, ophæves, for så vidt som Europa-Kommissionen deri blev frifundet for appellantens påstande.
—
Subsidiært ophæves punkt 1 i konklusionen i dommen af 16. september 2013 delvist, for så vidt som den vedrører appellanten.
—
Mere subsidiært nedsættes den bøde, der er blevet pålagt appellanten, jf. artikel 2 i den anfægtede afgørelse af 23. juni 2010, efter et rimeligt skøn.
—
Mest subsidiært ophæves Rettens dom af 16. september 2013 og sagen hjemvises til Retten.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten er af den opfattelse, at den appellerede dom skal ophæves af følgende grunde:
1)
Med det første anbringende gøres det gældende, at Retten har fordrejet beviser, idet den med urette ikke har taget hensyn til af appellanten anførte — og efter dennes opfattelse relevante — omstændigheder, der er blevet drøftet for Retten under den mundtlige forhandling.
2)
Med det andet anbringende anfægter appellanten sammenfatningen af faktisk og retligt selvstændig adfærd til en formentlig samlet, kompleks og vedvarende overtrædelse. Endvidere er anvendelsen af princippet om »en samlet, kompleks og vedvarende overtrædelse« i strid med retten til en retfærdig rettergang, en forsvarlig retspleje og Rettens retligt nødvendige efterprøvelse.
3)
Med det tredje anbringende gør appellanten gældende, at Retten har undladt at foretage den behørige retlige efterprøvelse, hvorved den retsbeskyttelse, der er sikret gennem EU-retten, er blevet tilsidesat.
4)
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at den pålagte bøde i hvert fald ikke kan skyldes resultatet af Rettens efterprøvelse og at den er uforholdsmæssig.
Full & Egal Universal Law Academy