15.2.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 45/24
Appel iværksat den 5. december 2013 af Villeroy et Boch til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i de forenede sager T-373/10, T-374/10, T-382/10 og T-402/10, Villeroy et Boch Austria m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-644/13 P)
2014/C 45/41
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Villeroy et Boch (ved avocat J. Philippe)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i de forenede sager T-373/10, T-374/10, T-382/10 og T-402/10 ophæves, i det omfang den frifinder Europa-Kommissionen i det af appellanten indgivne søgsmål.
—
Subsidiært ophæves Rettens dom af 16. september 2013 delvist.
—
Subsidiært nedsættes den bøde, der blev pålagt sagsøgeren i artikel 2 i den anfægtede afgørelse af 23. juni 2010.
—
Ligeledes subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på fornyet afgørelse.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har fremsat fire anbringender til støtte for appellen.
Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at der foreligger en modsigelse i Rettens vurdering af beviserne vedrørende de samlede faktiske omstændigheder i Frankrig. Retten har nemlig i den appellerede dom vurderet tre beviser forskelligt og endog diametralt modsat den vurdering, som Retten foretog af de samme beviser i de parallelle forenede sager T-379/10 og T-381/10, Sanitec, og i sag T-380/10, Wabco Europe m.fl. mod Kommissionen, som er sager, hvor sagsøgerne blev frifundet for anklagerne vedrørende Frankrig. Ifølge appellanten i den foreliggende appel tilsidesætter en sådan grundlæggende modsigelse, der fremgår af de modsatrettede konklusioner på grundlag af de samme beviser, ligebehandlingsprincippet og princippet in dubio pro reo, og den er til skade for den logiske og retlige sammenhæng i Rettens dom.
Med det andet anbringende har appellanten anført, at Retten har begået en retlig fejl. Retten har nemlig på unaturlig vis samlet handlinger, der juridisk var forskellige og uafhængige af hinanden, med henblik på at betegne dem som en kompleks og vedvarende overtrædelse. Retten har endvidere undladt at tage hensyn til den manglende komplementære forbindelse mellem de handlinger, som den imidlertid har bedømt samlet.
Med det tredje anbringende kritiserer appellanten den prøvelse, som Retten har udøvet, idet den blot foretog en begrænset prøvelse og derved ikke udtømte sin prøvelsesret og sin omgørelseskompetence. Appellanten har heraf udledt, at retten til en retfærdig rettergang er blevet tilsidesat.
Med det fjerde anbringende har appellanten gjort gældende, at den pålagte sanktion er uforholdsmæssig.
Full & Egal Universal Law Academy