16.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 336/32
Sag anlagt den 23. september 2013 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-93/13)
2013/C 336/72
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat S. Orlandi)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelsen om at foretage beregning af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som er erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, på grundlag af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten.
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig og følgelig ikke finder anvendelse.
—
Annullation af afgørelsen af 3. oktober 2012 om at godskrive de pensionsrettigheder, som sagsøgeren har erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, i forbindelse med overførslen af disse til Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy