23.11.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 389/31
Rettens dom af 23. september 2015 — Nederlandene mod Kommissionen
(Forenede sager T-261/13 og T-86/14) (1)
((HCPI - forordning (EF) nr. 2494/95 - harmoniserede forbrugerprisindeks til faste skattesatser (HICP-CT) - forordning (EU) nr. 119/2013 - forbrugerprisindeks for ejerboligpriser - forordning (EU) nr. 93/2013 - Eurostat - komitologi - gennemførelsesbestemmelser - forskriftsprocedure med kontrol))
(2015/C 389/32)
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (ved M. Bulterman, J. Langer og B. Koopman, som befuldmægtigede (sag T-261/13) og M. Bulterman og J. Langer, som befuldmægtigede (sag T-86/14))
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Clausen og P. Van Nuffel, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
I sag T-261/13, påstand om, principalt, annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 119/2013 af 11. februar 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 2214/96 om harmoniserede forbrugerprisindeks: indsendelse og formidling af delindeks under HCPI, for så vidt angår udarbejdelse af harmoniserede forbrugerprisindeks til faste skattesatser (EUT L 41, s. 1) og, subsidiært, annullation af artikel 1, nr. 2), i forordning nr. 119/2013, og, i sag T-86/14, påstand om, principalt, annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 93/2013 af 1. februar 2013 om detaljerede regler for gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 om harmoniserede forbrugerprisindeks for så vidt angår indførelse af ejerboligprisindeks (EUT L 33, s. 14), og, subsidiært, om annullation af artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 93/2013.
Konklusion
1)
I sag T-261/13 annulleres artikel 1, nr. 2), i Kommissionens forordning (EU) nr. 119/2013 af 11. februar 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 2214/96 om harmoniserede forbrugerprisindekser: indsendelse og formidling af delindeks under HCPI, for så vidt angår udarbejdelse af harmoniserede forbrugerprisindeks til faste skattesatser.
2)
I sag T-86/14 annulleres artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 93/2013 af 1. februar 2013 om detaljerede regler for gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 om harmoniserede forbrugerprisindeks for så vidt angår indførelse af ejerboligprisindeks.
3)
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kongeriget Nederlandene afholdte omkostninger.
(1) EUT C 189 af 29.6.2013.
Full & Egal Universal Law Academy