10.11.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 395/48
Rettens dom af 26. september 2014 — DK Recycling und Roheisen mod Kommissionen
(Sag T-630/13) (1)
((Miljø - direktiv 2003/87/EF - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - foreløbige regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter fra 2013 - afgørelse 2011/278/EU - nationale gennemførelsesforanstaltninger fremsendt af Tyskland - klausul vedrørende tilfælde med urimelige byrder - friheden til at oprette og drive egen virksomhed - ejendomsret - proportionalitet))
2014/C 395/60
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: DK Recycling und Roheisen GmbH (Duisburg, Tyskland) (ved advokat S. Altenschmidt)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved E. White, C. Hermes og K. Herrmann, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af artikel 1, stk. 1, i Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 240, s. 27), for så vidt som den afviser optagelsen af anlæggene med identificeringskoderne DE000000000001320 og DE-new-14220-0045 på listen over anlæg i henhold til artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32), og de foreløbige samlede årlige emissionskvoter, der tildeles gratis til disse anlæg
Konklusion
1)
Artikel 1, stk. 1, i Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF annulleres for så vidt som den afviser gratistildeling af emissionskvoter til de anlæg, der er anført i denne afgørelses bilag I, punkt D, på grundlag af en procesemissionsdelinstallation til produktionen af zink i højovn og relaterede processer.
2)
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
3)
Hver part bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 31 af 1.2.2014.
Full & Egal Universal Law Academy