3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/82
Kendelse afsagt af Rettens præsident den 8. maj 2013 — Talanton mod Kommissionen
(Sag T-165/13 R)
(Særlige rettergangsformer - voldgiftsbestemmelse - kontrakter indgået i forbindelse med syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - støtteberettigede omkostninger - tilbagebetaling af de udbetalte beløb - begæring om udsættelse af gennemførelse - manglende uopsættelighed)
2013/C 225/182
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Talanton AE — Symvouleftiki-Ekpaideftiki Etaireia Dianomon, Parochis Ypiresion Marketigk kai Dioikisis Epicheiriseon (Athen, Grækenland) (ved avokaterne M. Angelopoulos og K. Damis)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Cordewener og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Begæring om udsættelse af gennemførelsen af flere retshandlinger vedrørende tilbagebetaling af beløb udbetalt til sagsøgeren for udførelse af kontrakter indgået i forbindelse med Europa-Kommissionens syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013).
Konklusion
1)
Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.
2)
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Full & Egal Universal Law Academy