23.3.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 86/24
Sag anlagt den 28. januar 2013 — Sabores de Navarra mod KHIM — Frutas Solano (KIT, EL SABOR DE NAVARRA)
(Sag T-46/13)
2013/C 86/40
Stævningen er affattet på spansk
Parter
Sagsøger: Sabores de Navarra, AIE (Pamplona, Spanien) (ved advokaterne J. Calderón Chavero og O. González Fernández)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Frutas Solano, SA (Calahorra, Spanien)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 7. november 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (forenede sager R 2542/2001-2 og R 2550/2011-2) annulleres.
—
Følgelig finder afgørelse truffet den 11. oktober 2011 af annullationsafdelingen ved Harmoniseringskontoret i ugyldighedssag nr. 4633 C anvendelse, idet denne afgørelse erklærer EF-varemærke nr. 5042346 »KIT, EL SABOR DE NAVARRA« (ordmærke) delvist ugyldigt i klasse 29 for »konserverede, tørrede og kogte frugter og grøntsager; geleer, syltetøj, frugtsauce, alt fra Navarra« og i klasse 30 for »konditori- og konfekturevarer, honning, sirup; saucer (krydrede); krydderier«.
—
Sagsøgerens anbringender tages til følge og annullationsafdelingen ved Harmoniseringskontoret pålægges på ny at erklære de i ovenstående led anførte varer ugyldige.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »KIT, EL SABOR DE NAVARRA« for varer i klasse 29, 30 og 33 — EF-varemærkeregistrering nr. 5 042 346
Indehaver af EF-varemærket: Frutas Solano, SA
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Sabores de Navarra, AIE
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Figurmærket med ordbestanddelen »Sabores de Navarra La Sabiduría del Sabor« for varer og tjenesteydelser i klasse 29, 30, 33, 39 og 42
Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen delvist taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Delvist medhold i klagen indgivet af Frutas Solano, SA, og delvis annullation af annullationsafdelingens afgørelse, afslag på sagsøgerens klage
Søgsmålsgrunde:
—
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med artikel 53, stk. 1, litra a), i samme forordning.
—
Tilsidesættelse af artikel 15 i forordning nr. 207/2009.
Full & Egal Universal Law Academy