6.4.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 101/25
Sag anlagt den 7. februar 2013 — Anapurna mod KHIM — Annapurna (ANNAPURNA)
(Sag T-71/13)
2013/C 101/54
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Anapurna GmbH (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne P. Ehrlinger og T. Hagen)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Annapurna SpA (Prato, Italien)
Sagsøgerens påstande
—
Den anfægtede afgørelse vedtaget den 3. december 2012 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres, for så vidt som den opretholdt registreringen af EF-varemærke nr. 001368166 »ANNAPURNA« og undlod at erklære det ugyldigt for varerne »tasker« (klasse 18), »sengetæpper og husholdningslinned« (klasse 24) samt »beklædningsartikler, hovedbeklædning og tøfler« (klasse 25).
—
Intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med klagesagen.
—
Harmoniseringskontoret anmodes om at fremlægge det bevis for brug (»Beviselementer«), som intervenienten fremlagde i forbindelse med ugyldighedssagen.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret fortabt: Ordmærket »ANNAPURNA« for varer i klasse 3, 18, 24 og 25 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 368 166
Indehaver af EF-varemærket: Annapurna SpA
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærke erklæres fortabt: Anapurna GmbH
Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæret delvist fortabt
Appelkammerets afgørelse: Den påklagede afgørelse delvist ophævet og EF-varemærket erklæret fortabt for yderligere varer
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009.
Full & Egal Universal Law Academy