10.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 233/10
Appel iværksat den 14. februar 2013 af Z til prøvelse af Personalerettens dom af 5. december 2012 i de forenede sager F-88/09 og F-48/10, Z mod Domstolen
(Sag T-88/13 P)
2013/C 233/18
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Z (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat F. Rollinger)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Domstol
Appellantens påstande
—
Appelskriftet antages til realitetsbehandling.
—
Appellanten gives medhold i sine påstande.
—
Følgelig ophæves Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 5. december 2012 i de forenede sager F-88/09 og F-48/10, Z mod Domstolen.
—
Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stævningerne i sagerne F-88/09 og F-48/10.
—
Den Europæiske Unions Domstol tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.
—
Alle øvrige rettigheder, anbringender og retsskridt forbeholdes appellanten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat elleve anbringender.
1)
Det første anbringende vedrører den manglende upartiskhed hos Personalerettens Tredje Afdeling.
2)
Med det andet anbringende gøres gældende, at der ikke foreligger noget effektivt retsmiddel, idet Personaleretten har begrænset sin indgriben mod institutionerne.
3)
Det tredje anbringende vedrører dommer Rofes i Pujols manglende kompetence til at udtale sig om habilitetsindsigelsen mod dommer Van Raepenbuschs.
4)
Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang på grund af den manglende mulighed for at iværksætte appel til prøvelse af Personalerettens afgørelse om at afvise habilitetsindsigelsen mod en dommer.
5)
Det femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til at føre bevis og forpligtelsen til at fastslå rigtigheden af de faktiske omstændigheder i ansættelsesmyndighedens begrundelse for afgørelsen om omplacering og afgørelsen om en disciplinær sanktion.
6)
Med det sjette anbringende gøres gældende, at der foreligger en retlig fejl, idet Personaleretten antog, at afgørelsen om omplacering udelukkende var blevet vedtaget i tjenestens interesse i henhold til artikel 7, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.
7)
Med det syvende anbringende gøres gældende, at der foreligger en retlig fejl, idet Personaleretten antog, at der er ækvivalens mellem stillingerne som omhandlet i vedtægtens artikel 7.
8)
Det ottende anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til at blive hørt.
9)
Med det niende anbringende gøres gældende, at der foreligger en retlig fejl, idet Personaleretten har afvist en påstand om erstatning for tab, der følger af offentliggørelsen inden for institutionen af afgørelsen om omplacering, selv om appellanten ikke var forpligtet til at iværksætte en administrativ procedure for at gøre sit erstatningskrav gældende.
10)
Med det tiende anbringende gøres gældende, at der foreligger en retlig fejl, idet Personaleretten antog, at klageudvalget havde kompetence til at træffe afgørelse om appellantens klage.
11)
Med det ellevte anbringende gøres gældende, at der foreligger en retlig fejl, idet Personaleretten ikke fastslog, at indstævnte havde tilsidesat artikel 1-3 i bilag IX til vedtægten for tjenestemænd samt retten til forsvar og kontradiktionsprincippet under disciplinærsagen.
Full & Egal Universal Law Academy