8.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 164/18
Sag anlagt den 4. marts 2013 — Italien mod Kommissionen
(Sag T-124/13)
2013/C 164/33
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocati dello Stato G. Palmieri og P. Gentili)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Meddelelsen om den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/125/12 med henblik på oprettelse af en reserveliste for at besætte 110 stillinger som assistent (AST3) inden for revision, finansielle anliggender/regnskab og økonomi/statistik annulleres.
—
Meddelelsen om den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/126/12 med henblik på oprettelse af en reserveliste for at besætte 78 stillinger som assistent (AST3) inden for biologi, bio- og sundhedsvidenskab, kemi, fysik og materialevidenskab, nuklear forskning, ingeniørvidenskab og maskinteknik samt elektronik og elektroteknik annulleres.
—
Meddelelsen om den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/248/13 med henblik på oprettelse af en reserveliste for at besætte 29 stillinger som administrator (AD6) inden for bygningssikkerhed og bygningsteknologi og fagspecifikke bygningsteknikker annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.
1)
Det første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 263, 264 og 266 TEUF.
—
Ifølge sagsøgeren har Kommissionen underkendt retskraften af Domstolens dom i sag C-566/10 P, hvorefter de meddelelser om udvælgelsespræve, som begrænser de sprog, som deltagerne i Unionens almindelige udvælgelsesprøver kan angive som andet sprog, til engelsk, fransk og tysk.
2)
Det andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 342 TEUF, artikel 1 og 6 i forordning nr. 1/58 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område.
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at ved at begrænse de sprog, som ansøgerne til almindelige udvælgelsesprøver i Unionen kan angive som andet sprog, til tre, har Kommissionen i praksis fastsat en ny ordning, der skal gælde for institutionerne på det sproglige område, og dermed påtaget sig Rådets enekompetence på dette område.
3)
Det tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 12 EF, nu artikel 18 TEUF, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 6, stk. 3, EU, artikel 1, stk. 2 og 3, i bilag III til vedtægten for tjenestemænd, artikel 1 og 6 i forordning nr. 1/58 samt tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, artikel 27, stk. 2, og artikel 28, litra f).
—
Ifølge sagsøgeren medfører de begrænsninger, som Kommissionen har indført på det sproglige område, forskelsbehandling, idet de ovenfor nævnte bestemmelser er til hinder for, at der pålægges EU-borgere og tjenestemænd i institutionerne sproglige begrænsninger, som ikke generelt og objektivt følger af institutionernes interne bestemmelser som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 1/58, og som ikke er vedtaget, hvorfor de følgelig forbyder vedtagelsen af sådanne begrænsninger, medmindre tjenesten har en specifik og begrundet interesse heri.
4)
Det fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 6, stk. 3, EU for så vidt som denne bestemmelse definerer princippet om beskyttelse af den berettigede forventning som en grundlæggende rettighed, der følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner.
—
Ifølge sagsøgeren har Kommissionen tilsidesat borgernes berettigede forventning om at kunne vælge et hvilket som helst af Unionens sprog som andet sprog, således som dette har været praksis indtil 2007, og endegyldigt er blevet fastslået i Domstolens dom i sag C-566/10 P.
5)
Det femte anbringende vedrørende magtmisbrug og tilsidesættelse af væsentlige retsgrundsætninger, der er snævert forbundet med karakteren af og formålet med meddelelserne om udvælgelsesprøver (navnlig tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, artikel 28, litra f), artikel 27, stk. 2, artikel 34, stk. 3, og artikel 45, stk. 1, samt proportionalitetsprincippet.
—
Ifølge sagsøgeren har Kommissionen ved forudgående og generelt at begrænse de sprog, som kan vælges som andet sprog, til tre sprog, reelt fremskudt kontrollen af ansøgernes sprogkundskaber, som bør finde sted under selve udvælgelsesprøven, til den periode, der går forud for meddelelsen og adgangsbetingelserne. Sprogkundskaberne bliver hermed en afgørende faktor på bekostning af de faglige kundskaber.
6)
Det sjette anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 18 og artikel 24, stk. 4, TEUF, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 2 i forordning nr. 1/58 og tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6.
—
Sagsøgeren har herved anført, at idet det fastsættes, at ansøgningerne skal indgives på engelsk, fransk eller tysk, og idet EPSO sender meddelelser til ansøgerne om udvælgelsesprøvens forløb på samme sprog, er EU-borgernes ret til at kommunikere med institutionerne på deres eget sprog tilsidesat, og der er sket en yderligere forskelsbehandling af de personer, som ikke har et indgående kendskab til disse tre sprog.
7)
Det syvende anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF (manglende begrundelse) og proportionalitetsprincippet samt forvanskning af de faktiske omstændigheder.
—
Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har begrundet begrænsningen til tre sprog med kravet om, at nyansatte skal være i stand til at kommunikere på de tre sprog inden for institutionerne. Med denne begrundelse er der sket en forvanskning af de faktiske omstændigheder, eftersom de omhandlede tre sprog ikke er de mest anvendte ved kommunikationen mellem de forskellige sproglige grupperinge inden for institutionerne; der er desuden tale om en uforholdsmæssig begrænsning af en grundlæggende rettighed, såsom retten til ikke at blive udsat for sprogmæssig forskelsbehandling. Der findes mindre restriktive foranstaltninger med henblik på at sikre en hurtig kommunikation inden for institutionerne.
Full & Egal Universal Law Academy