8.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 164/19
Sag anlagt den 28. marts 2013 — Moallem Insurance mod Rådet
(Sag T-182/13)
2013/C 164/35
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Moallem Insurance Co. (Teheran, Iran) (ved advokat D. Luff)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
—
Punkt 18 i bilaget til Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71) annulleres.
—
Punkt 18 i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 55) annulleres.
—
Det fastslås, at artikel 12 i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 (1) og artikel 35 i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 (2) ikke finder anvendelse på sagsøgeren.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ni anbringender.
1)
Første anbringende om, at Retten har kompetence til at efterprøve både punkt 21 i afsnit B i bilaget til Rådets afgørelse 2010/644/FUSP, punkt 21 i afsnit B i bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010, og afgørelsen af 28. oktober 2010 og deres forenelighed med EU-rettens almindelige principper.
2)
Andet anbringende om, at den specifikke begrundelse for, at Moallem er opført på listen, er forkert, og at betingelserne i artikel 20, stk. 1, i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (som ændret ved artikel 1, nr. 7, i Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23.1.2012, artikel 1, nr. 8, i Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 25.10.2012 og artikel 1, nr. 2 i Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.12.2012), og betingelserne i artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 (som ændret ved artikel 1, nr. 11, i Rådets forordning 1263/2012 af 21. december 2012) ikke er opfyldt.
3)
Tredje anbringende om, at Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 ikke er tilstrækkeligt begrundede. De tilsidesætter Moallems ret til forsvar og dets ret til at blive hørt, eftersom Rådet aldrig besvarede Moallems brev af 6. februar 2013, og Moallem ikke fik adgang til Rådets sagsakter.
4)
Fjerde anbringende om, at Rådet tilsidesatte artikel 24, stk. 3, og artikel 24, stk. 4, i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og artikel 46, stk. 3, og artikel 46, stk. 4, i Rådets forordning 267/2012. Ifølge artikel 24, stk. 3, i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og artikel 46, stk. 3, i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 har Rådet pligt til at underrette og give meddelelse om dets afgørelse, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, og artikel 24, stk. 4, i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og artikel 46, stk. 4, i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 bestemmer, at afgørelsen skal tages op til fornyet overvejelse, når der fremsættes bemærkninger.
5)
Femte anbringende om, at Rådet i forbindelse med dets vurdering af Moallems situation tilsidesatte princippet om god forvaltningsskik.
6)
Sjette anbringende om, at Rådet i sin vurdering af Moallems situation tilsidesatte princippet om berettigede forventninger.
7)
Syvende anbringende om, at artikel 12 i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og artikel 35 i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 ikke finder anvendelse på Moallem, for så vidt som de tilsidesætter proportionalitetsprincippet i artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
8)
Ottende anbringende om, at Rådets forordning (EU) nr. 267/2012, som ændret, på grundlag af hvilken det anfægtede bilag til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 blev vedtaget, tilsidesætter artikel 215, stk. 2 og 3, TEUF, som udgør retsgrundlaget for forordningen, såvel som artikel 40 TEU.
9)
Niende anbringende om, at Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 blev vedtaget i strid med lighedsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling.
(1) Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).
(2) Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy