31.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 252/34
Sag anlagt den 4. juni 2013 — Chatziioannou mod Kommissionen og Den Europæiske Centralbank
(Sag T-330/13)
2013/C 252/57
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Lella Chatziioannou (Nicosia, Cypern) (ved advokaterne E. Efstathiou, K. Efstathiou og K. Liasidou)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgerens påstande tages til følge..
—
Eurogruppens afgørelse af 25. marts 2013, som blev endelig ved afgørelse truffet af direktøren for Cyperns nationalbank i dennes egenskab af repræsentant for Den Europæiske Centralbanks Europæiske System af Centralbanker den 29. marts 2013, KDP [kanonistiki diokitiki praxi, regulerende retsakt] 104/2013, hvorved det blev besluttet at »sælge bestemte aktiviteter« fra Cyprus Popular Bank Public Co Ltd, og som i det væsentlige udgjorde en fælles afgørelse fra Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen, annulleres.
—
Subsidiært fastslås det, at Eurogruppens ovennævnte afgørelse i det væsentlige udgør en afgørelse truffet af Den Europæiske Centralbank og/eller en afgørelse truffet sammen med Europa-Kommissionen, uanset hvilken form den antager.
—
Den Europæiske Centralbank og/eller Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1)
Det første anbringende vedrører den omstændighed, at den anfægtede beslutning er ugyldig, idet de beføjelser, som Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen er tillagt i henhold til traktaten om Den Europæiske Union, er overskredet, og de to institutioner har ved at vedtage afgørelsen derfor overskredet deres beføjelser.
2)
Det andet anbringende vedrører den omstændighed, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af ejendomsretten, der er sikret i henhold til artikel 1 i den første protokol til den europæiske menneskerettighedskonvention og i henhold til samme konventions artikel 14, som bekræftet ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
3)
Det tredje anbringende vedrører den omstændighed, at det er åbenbart, at den anfægtede afgørelse savner retsgrundlag, og at den er i strid med proportionalitetsprincippet.
4)
Det fjerde anbringende vedrører den omstændighed, at den anfægtede beslutning ligeledes er i strid med de almindeligt anerkendte retsprincipper, der følger af EU-retten, og ligeledes er i strid med princippet om, at ingen kan påberåbe sig sin egen forsømmelighed for heraf at udlede fordele og/eller gøre en urimelig og/eller ulovlig adfærd lovlig.
Full & Egal Universal Law Academy