21.9.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 274/20
Sag anlagt den 24. juli 2013 — Perfetti Van Melle mod KHIM (DAISY)
(Sag T-381/13)
2013/C 274/33
Stævningen er affattet på: italiensk
Parter
Sagsøger: Perfetti Van Melle SpA (Lainate, Italien) (ved advokat P. Testa)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 10. april 2013 af Første Appelkammer (sag R 427/2012-1) annulleres, i det omfang der heri gives afslag på ansøgningen om registrering af varemærket »DAISY« for følgende varer: konfekturvarer, konditorivarer, karameller, smørkarameller, tyggebolsjer, karamel, tyggegummi, frugtgelé (konfekturvarer), lakrids, slikkepinde, toffee karamel, pastiller, sukker, chokolade og cacao.
—
Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det omhandlede EF-varemærke: EF-ordmærket »DAISY« for varer i klasse 30 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 267 037
Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde:
—
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, eftersom ordet »DAISY« ikke har en beskrivende karakter.
—
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, eftersom ordet »DAISY« ikke er beskrivende for varens væsentlige karakter.
—
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, eftersom ordet »DAISY« har fornødent særpræg for så vidt angår sukkervarer.
Full & Egal Universal Law Academy