9.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 325/40
Sag anlagt den 14. august 2013 — Syngenta Crop Protection m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-451/13)
2013/C 325/68
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Syngenta Crop Protection AG (Basel, Schweiz), Syngenta Crop Protection (Bruxelles, Belgien), Syngenta Bulgaria (Sofia, Bulgarien), Syngenta Czech s.r.o. (Prag, Den Tjekkiske Republik), Syngenta Crop Protection A/S (København, Danmark), Syngenta France SAS (Saint-Sauveur, Frankrig), Syngenta Agro GmbH (Maintal, Tyskland), Syngenta Hellas AEBE — Proïonta Fytoprostasias & Sporoi (Anthoussa Attika, Grækenland), Syngenta Növényvédelmi kft (Budapest, Ungarn), Syngenta Crop Protection SpA (Milano, Italien), Syngenta Crop Protection BV (Roosendaal, Nederlandene), Syngenta Polska sp. z o.o. (Warszawa, Polen), Syngenta Agro Srl (Bukarest, Rumænien), Syngenta Slovakia s.r.o. (Bratislava, Slovakiet), Syngenta Agro, SA (Madrid, Spanien) og Syngenta UK Ltd (Cambridge, Det Forenede Kongerige) (ved advokat D. Waelbroeck, solicitor D. Slater og advokat I. Antypas)
Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Den Europæiske Union (ved Europa-Kommissionen)
Sagsøgernes påstande
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 485/13 (»den anfægtede forordning«) annulleres i det hele, eller subsidiært annulleres den anfægtede forordning for så vidt som den indfører restriktioner for thiamethoxam (»TMX«), såsæd behandlet med TMX og varer indeholdende TMX.
—
Den Europæiske Union, repræsenteret ved Europa-Kommissionen, tilpligtes at betale ethvert tab, som sagsøgerne har lidt som følge af Kommissionens tilsidesættelse af dens retlige forpligtelser, inklusiv renter.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført tre anbringender.
1)
Første anbringende om, at den anfægtede forordning indførte restriktioner for TMX, der ikke var videnskabeligt velunderbyggede og tilsidesatte ordentlig procedure i strid med artikel 4, artikel 12, stk. 2, artikel 21, artikel 49 og bilag II til forordning nr. 1107/2009 (1) og principperne om retssikkerhed og retten til forsvar. I særdeleshed var Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) undersøgelse og de efterfølgende restriktioner ikke baseret på nyt videnskabeligt bevis, der påviste risici, den ignorerede et stor del relevant videnskabelig viden, den indeholdt materielle fejl i nøgleparametre, og var ikke baseret på nogen i fællesskab aftalt metode for risikovurdering. EFSA fandt ikke nogen risici for bi-koloniers overlevelse eller subletale virkninger og kom ikke frem til negative konklusioner, der var baseret på feltundersøgelser. Proceduren for undersøgelse og vedtagelse af restriktive foranstaltninger var så forhastede, at den videnskabelige undersøgelse ikke kunne gennemføres grundigt, og interesserede parter ikke blev givet tilstrækkelig mulighed for at give bidrag.
2)
Andet anbringende om at den anfægtede forordning indførte uforholdsmæssige og diskriminerede restriktioner for TMX, alene på grundlag af hypotetiske risici, uden at der var sket en grundig videnskabelig vurdering eller nogen konsekvensanalyse i strid med forsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
3)
Tredje anbringende om at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med princippet om god forvaltningsskik og diligenspligten, efter at EFSA blev givet et urimeligt mandat, hvorpå fulgte en forhastet procedure, der ikke gav mulighed for ordentlige bidrag fra interesserede parter, ikke tog hensyn til relevant videnskabelig viden, og uden en konsekvensanalyse.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy