1.3.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 61/16
Sag anlagt den 23. december 2013 — Bundesverband Deutsche Tafel mod KHIM — Tiertafel Deutschland (Tafel)
(Sag T-710/13)
2014/C 61/28
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Bundesverband Deutsche Tafel eV (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne T. Koerl, E. Celenk og S. Vollmer)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Tiertafel Deutschland eV (Rathenow, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 17. oktober 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1074/2012-4) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »Tafel« for tjenesteydelser i klasse 39 og 45 — EF-varemærkeregistrering nr. 8 985 541
Indehaver af EF-varemærket: Bundesverband Deutsche Tafel eV
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Tiertafel Deutschland eV
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Absolutte ugyldighedsgrunde i henhold til artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009 og at sagsøgeren var i ond tro i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009
Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen afvist
Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen og varemærket blev erklæret ugyldigt
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.
Full & Egal Universal Law Academy