24.8.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 279/11
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 25. juni 2015 — CO Sociedad de Gestión y Participación SA m.fl. mod De Nederlandsche Bank NV, og De Nederlandsche Bank NV mod CO Sociedad de Gestión y Participación SA m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene)
(Sag C-18/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring - direktiv 92/49/EØF - artikel 15, 15a og 15b - tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kvalificeret deltagelse - mulighed for at knytte en begrænsning eller et krav til en godkendelse af en påtænkt erhvervelse))
(2015/C 279/13)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
College van Beroep voor het Bedrijfsleven
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: CO Sociedad de Gestión y Participación SA, Depsa 96 SA, INOC SA, Corporación Catalana Occidente SA, La Previsión 96 SA, Grupo Catalana Occidente SA, Grupo Compañia Española de Crédito y Caución SL, Atradius NV, Atradius Insurance Holding NV, J.M. Serra Farré, M.A. Serra Farré, J. Serra Farré og De Nederlandsche Bank NV
Sagsøgte: De Nederlandsche Bank NV, CO Sociedad de Gestión y Participación SA, Depsa 96 SA, INOC SA, Corporación Catalana Occidente SA, La Previsión 96 SA, Grupo Catalana Occidente SA, Grupo Compañia Española de Crédito y Caución SL, Atradius NV, Atradius Insurance Holding NV, J.M. Serra Farré, M.A. Serra Farré og J. Serra Farré
Konklusion
1)
Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007, skal fortolkes således, at det nævnte direktiv ikke er til hinder for, at en medlemsstat i medfør af sin nationale lovgivning i en situation, hvor den kompetente nationale myndighed gyldigt kan gøre indsigelse mod en påtænkt erhvervelse i medfør af samme direktivs artikel 15b, stk. 2, tillader denne myndighed at knytte begrænsninger eller krav, på eget initiativ eller ved at formalisere de tilsagn, som erhververen har givet, til godkendelsen af påtænkte erhvervelser, forudsat at de rettigheder, som den påtænkte erhverver har i henhold til nævnte direktiv, ikke berøres heraf.
2)
Direktiv 92/49, som ændret ved direktiv 2007/44, skal fortolkes således, at den kompetente nationale myndighed ikke er forpligtet til at pålægge den påtænkte erhverver begrænsninger eller krav, inden den kan gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse. Når denne myndighed beslutter at knytte begrænsninger og krav til en godkendelse af en påtænkt erhvervelse, må disse hverken være baseret på et vurderingskriterium, som ikke er opført blandt de kriterier, der er opstillet i nævnte direktivs artikel 15b, stk. 1, eller gå ud over, hvad der er nødvendigt for, at denne erhvervelse opfylder disse kriterier.
3)
Artikel 15b, stk. 1, i direktiv 92/49, som ændret ved direktiv 2007/44, skal fortolkes således, at den i princippet ikke er til hinder for, at den kompetente nationale myndighed pålægger et krav om corporate governance, som det i hovedsagen omhandlede, vedrørende sammensætningen af bestyrelserne i de forsikringsselskaber, som er berørt af den påtænkte erhvervelse.
Det tilkommer den forelæggende ret under hensyntagen til alle omstændighederne i hovedsagen at vurdere, om dette krav er nødvendigt for, at de i hovedsagen omhandlede erhvervelser kan opfylde de kriterier, som er opstillet i denne bestemmelse
(1) EUT C 112 af 14.4.2014.
Full & Egal Universal Law Academy