25.4.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 145/5
Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. februar 2016 — Finanmadrid EFC SA mod Jesús Vicente Albán Zambrano, María Josefa García Zapata, Jorge Luis Albán Zambrano og Miriam Elisabeth Caicedo Merino (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia de Cartagena — Spanien)
(Sag C-49/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår - betalingspåkravsprocedure - tvangsfuldbyrdelsesprocedure - den nationale rets kompetence til ex officio at erklære et urimeligt kontraktvilkår ugyldigt under fuldbyrdelsen af et betalingspåkrav - princippet om retskraft - effektivitetsprincippet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - domstolsbeskyttelse))
(2016/C 145/04)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia de Cartagena
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Finanmadrid EFC SA
Sagsøgte: Jesús Vicente Albán Zambrano, María Josefa García Zapata, Jorge Luis Albán Zambrano og Miriam Elisabeth Caicedo Merino
Konklusion
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der ikke tillader den dommer, der skal behandle spørgsmålet om fuldbyrdelsen af et betalingspåkrav, ex officio at efterprøve, om et vilkår, der er indeholdt i en kontrakt, som er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er urimeligt, når den myndighed, der behandler anmodningen om udstedelse af betalingspåkrav, ikke er kompetent til at foretage en sådan efterprøvelse.
(1) EUT C 135 af 5.5.2014.
Full & Egal Universal Law Academy