Sag C-52/14: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. juni 2015 — Pfeifer & Langen GmbH & Co. KG mod Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 — artikel 3, stk. 1 — forældelsesfrist — fristens begyndelsestidspunkt — gentagne uregelmæssigheder — afbrydelse af forældelsesfristen — betingelser — den kompetente myndighed — den pågældende — handling, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden — frist, der er dobbelt så lang som forældelsesfristen)
C2702015DA810120150611DA00098192
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. juni 2015 — Pfeifer & Langen GmbH & Co. KG mod Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen — Tyskland)
(Sag C-52/14) ( 1 )
»(Præjudiciel forelæggelse — beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 — artikel 3, stk. 1 — forældelsesfrist — fristens begyndelsestidspunkt — gentagne uregelmæssigheder — afbrydelse af forældelsesfristen — betingelser — den kompetente myndighed — den pågældende — handling, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden — frist, der er dobbelt så lang som forældelsesfristen)«2015/C 270/09Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pfeifer & Langen GmbH & Co. KG
Sagsøgt: Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung
Konklusion
1)
Artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser skal fortolkes således, at begrebet »den kompetente myndighed« som omhandlet i denne bestemmelse skal forstås som den myndighed, der i henhold til national lovgivning har kompetence til at foretage de omhandlede handlinger vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning, hvorved denne myndighed kan være en anden end den, som tildeler eller tilbagesøger beløb, der uberettiget er modtaget til skade for Unionens finansielle interesser.
2)
Artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at den »pågældende« som omhandlet i denne bestemmelse er blevet gjort bekendt med handlinger, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af en uregelmæssighed, når det på grundlag af de samlede faktiske omstændigheder kan fastslås, at den pågældende faktisk er blevet gjort bekendt med de omhandlede handlinger vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning. For så vidt angår en juridisk person er denne betingelse opfyldt, hvis en person, hvis adfærd i henhold til national ret kan tilregnes den juridiske person, faktisk er blevet gjort bekendt med den omhandlede handling, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
3)
Artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at en handling skal definere de transaktioner, som mistænkes for uregelmæssigheder, tilstrækkeligt præcist, for at den kan kvalificeres som en »handling, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning« som omhandlet i denne bestemmelse. Dette krav om præcision fordrer imidlertid ikke, at handlingen nævner muligheden for pålæggelse af en sanktion eller en bestemt administrativ foranstaltning. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om den i hovedsagen omhandlede rapport opfylder denne betingelse.
4)
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at for så vidt angår den tidsmæssige sammenhæng, der skal være mellem flere uregelmæssigheder, for at de udgør »gentagne uregelmæssigheder« som omhandlet i denne bestemmelse, kræves det kun, at den tidsperiode, der adskiller hver uregelmæssighed fra den foregående, er kortere end den forældelsesfrist, der er foreskrevet i dette stykkes første afsnit. Uregelmæssigheder som de i hovedsagen foreliggende vedrørende beregningen af den af producenten oplagrede mængde af sukker, som har fundet sted i løbet af forskellige produktionsår, og som har medført, at producenten har afgivet fejlagtige indberetninger af disse mængder og, grundet denne omstændighed, udbetaling af uberettigede beløb som refusion for lageromkostninger, udgør i princippet »gentagne uregelmæssigheder« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
5)
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at det ikke er udelukket at kvalificere et samlet antal uregelmæssigheder som »vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder« som omhandlet i denne bestemmelse, i det tilfælde, at de kompetente myndigheder ikke har underkastet den pågældende regelmæssige og omhyggelige kontroller.
6)
Artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at den i dette afsnit foreskrevne frist vedrørende vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder løber fra den dag, da de vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder er ophørt, uanset hvilken dato de nationale myndigheder har fået kendskab til uregelmæssigheden.
7)
Artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at den kompetente myndigheds handlinger vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning, som den pågældende gøres bekendt med, ikke i henhold til dette stykkes tredje afsnit afbryder den i samme stykkes fjerde afsnit foreskrevne frist.
( 1 ) – EUT C 142 af 12.5.2014.
Full & Egal Universal Law Academy