30.11.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 398/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. oktober 2015 — Finanzamt Linz mod Bundesfinanzgericht, Außenstelle Linz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)
(Sag C-66/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF, 54 TEUF og 107 TEUF samt artikel 108, stk. 3, TEUF - etableringsfrihed - statsstøtte - koncernbeskatning - erhvervelse af en kapitalandel i et datterselskab - afskrivning på goodwill - begrænsning til kapitalandele i hjemmehørende selskaber))
(2015/C 398/04)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Finanzamt Linz
Sagsøgt: Bundesfinanzgericht, Außenstelle Linz
Procesdeltagere: IFN-Holding AG og IFN Beteiligungs GmbH
Konklusion
Artikel 49 TEUF er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der, som led i koncernbeskatningsreglerne, giver et moderselskab mulighed for, såfremt det erhverver kapitalandele i et hjemmehørende selskab, som bliver medlem af en sådan koncern, at foretage afskrivning på goodwill inden for en grænse på 50 % af kapitalandelenes købspris, mens denne lovgivning forbyder dette, såfremt moderselskabet erhverver kapitalandele i et ikke-hjemmehørende selskab.
(1) EUT C 142 af 12.5.2014.
Full & Egal Universal Law Academy