29.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 213/9
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. april 2015 — SMK kft mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága, Nemzeti Adó- és Vámhivatal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gyulai Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn)
(Sag C-97/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 52, litra c), og artikel 55 - fastlæggelse af leveringsstedet for tjenesteydelser - aftager af en tjenesteydelse, der er registreret med hensyn til merværdiafgift i flere medlemsstater - forsendelse eller transport til steder uden for den medlemsstat, hvor ydelsen faktisk blev præsteret))
(2015/C 213/13)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Gyulai Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SMK kft
Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága, Nemzeti Adó- és Vámhivatal
Konklusion
Artikel 55 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem i den affattelse, der var i kraft frem til den 1. januar 2010, skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor en aftager af tjenesteydelser både var registreret med hensyn til merværdiafgift i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne faktisk blev præsteret, og i en anden medlemsstat, og dernæst udelukkende var registreret i denne anden medlemsstat, og hvor de løsøregenstande, som disse tjenesteydelser vedrørte, ikke var genstand for forsendelse eller transport til steder uden for den medlemsstat, hvor disse tjenesteydelser faktisk blev præsteret, efter udførelsen af disse tjenesteydelser, men først efter et efterfølgende salg af disse varer.
(1) EUT C 142 af 12.5.2014.
Full & Egal Universal Law Academy