18.1.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 16/5
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. november 2015 — Bronius Jakutis og Kretingalės kooperatinė ŽŪB mod Nacionalinė mokėjimo agentūra prie Žemės ūkio ministerijos og Lietuvos valstybė (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vilniaus apygardos administracinis teismas — Litauen)
(Sag C-103/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - landbrug - forordning (EF) nr. 73/2009 - artikel 7, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 121 og artikel 132, stk. 2 - retsakter til gennemførelse af denne forordning - gyldigheden af tiltrædelsesakten af 2003 i forhold til EUF-traktaten samt princippet om forbud mod forskelsbehandling, retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning og princippet om god forvaltningsskik - graduering af direkte betalinger til landbrugerne - nedsættelse af beløbene - gældende niveau for direkte betalinger i medlemsstaterne i Det Europæiske Fællesskab i dets sammensætning pr. 30. april 2004 og i de medlemsstater, der tiltrådte dette den 1. maj 2004 - manglende offentliggørelse og begrundelse))
(2016/C 016/05)
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Vilniaus apygardos administracinis teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Bronius Jakutis og Kretingalės kooperatinė ŽŪB
Sagsøgte: Nacionalinė mokėjimo agentūra prie Žemės ūkio ministerijos og Lietuvos valstybė
Procesdeltagere: Lietuvos Respublikos Vyriausybė og Lietuvos Respublikos žemės ūkio ministerija
Konklusion
1)
Artikel 7, stk. 1, artikel 10, stk. 1, og artikel 121 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 skal fortolkes således, at begrebet »niveauet for de direkte betalinger i de medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater«, skal forstås således, at det nævnte niveau for 2012 svarede til 90 % af niveauet for samtlige direkte betalinger, og at begrebet »niveauet for direkte betalinger i de nye medlemsstater« skal forstås således, at dette sidstnævnte niveau for 2012 svarede til niveauet for medlemsstaterne i Det Europæiske Fællesskab i dets sammensætning pr. 30. april 2004.
2)
Kommissionens gennemførelsesbeslutning K(2012) 4391 endelig af 2. juli 2012 om tildeling af supplerende nationale direkte betalinger i Litauen for 2012 er ugyldig, idet gennemgangen af de præjudicielle spørgsmål intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 10, stk. 1 in fine, og artikel 132, stk. 2, sidste afsnit in fine, i forordning nr. 73/2009.
3)
Gennemgangen af nævnte spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 132, stk. 2, sidste afsnit in fine, i forordning nr. 73/2009, i den affattelse af forordningen, som følger af berigtigelsen offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 18. februar 2010.
4)
Betydningen af udtrykket »dydis« i den litauiske sprogversion af artikel 1c, stk. 2, sidste afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 af 17. maj 1999 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte, der blev indsat i forordningen ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, er den samme som af udtrykket »lygis«, der anvendes i den litauiske sprogversion af artikel 132, stk. 2, sidste afsnit, i forordning nr. 73/2009.
(1) EUT C 142 af 12.5.2014.
Full & Egal Universal Law Academy