24.8.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 279/13
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 25. juni 2015 — Loutfi Management Propriété Intellectuelle SARL mod AMJ Meatproducts NV og Halalsupply NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Brussel — Belgien)
(Sag C-147/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 9, stk. 1, litra b) - virkninger - rettigheder knyttet til EF-varemærket - identiske eller lignende tegn - forbud mod brug - risiko for forveksling - bedømmelse - hensyntagen til anvendelsen af et andet sprog end et officielt sprog i EU))
(2015/C 279/15)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van beroep te Brussel
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Loutfi Management Propriété Intellectuelle SARL
Sagsøgte: AMJ Meatproducts NV og Halalsupply NV
Konklusion
Artikel 9, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker skal fortolkes således, at der med henblik på bedømmelsen af den risiko for forveksling, som kan foreligge mellem et EF-varemærke og et tegn, der dækker varer af samme eller lignende art, og som begge indeholder et arabisk ord, der er dominerende i latinsk og arabisk skrift, og idet disse ord ligner hinanden på det visuelle plan, skal tages hensyn til betydningen og udtalen af disse ord under omstændigheder, hvor den relevante kundekreds for det pågældende EF-varemærke og det pågældende tegn har et basiskendskab til skriftligt arabisk.
(1) EUT C 194 af 24.6.2014.
Full & Egal Universal Law Academy