7.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 294/8
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. juli 2015 — Minister van Buitenlandse Zaken mod K og A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)
(Sag C-153/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/86/EF - artikel 7, stk. 2 - familiesammenføring - integrationsforanstaltninger - national lovgivning, der pålægger familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger, som opholder sig lovligt i den omhandlede medlemsstat, forpligtelsen til at bestå en integrationsprøve for at kunne indrejse på nævnte medlemsstats område - udgifterne til en sådan prøve - forenelighed))
(2015/C 294/10)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Minister van Buitenlandse Zaken
Sagsøgte: K og A
Konklusion
Artikel 7, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring skal fortolkes således, at medlemsstaterne kan kræve, at tredjelandsstatsborgere har bestået en integrationsprøve som den i hovedsagen omhandlede, der omfatter en bedømmelse af et grundlæggende kendskab til såvel den omhandlede medlemsstats sprog som dens samfund, og som indebærer betaling af forskellige udgifter, før de nævnte statsborgere gives tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring, såfremt betingelserne for anvendelsen af en sådan forpligtelse ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve retten til familiesammenføring. Under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede gør disse betingelser, for så vidt som de ikke gør det muligt at tage hensyn til særlige omstændigheder, der reelt forhindrer de pågældende personer i at bestå denne prøve, og for så vidt som de fastsætter størrelsen af udgifterne til en sådan prøve på et for højt niveau, det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve retten til familiesammenføring.
(1) EUT C 194 af 24.6.2014.
Full & Egal Universal Law Academy