22.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 305/3
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 16. juni 2016 — Evonik Degussa GmbH og AlzChem AG, tidligere AlzChem Trosberg GmbH mod Europa-Kommissionen
(Sag C-155/14 P) (1)
((Appel - konkurrence - artikel 81 EF - karteller - markedet for calciumcarbidpulver- og granulater samt for granulater af magnesium i en væsentlig del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - prisfastsættelse, markedsopdeling og udveksling af oplysninger - et moderselskabs ansvar for de overtrædelser af konkurrencereglerne, der begås af dets datterselskaber - afgørende indflydelse udøvet af moderselskabet - afkræftelig formodning i tilfælde af ejerskab af 100 % af selskabskapitalen - betingelsen om afkræftelse af denne formodning - tilsidesættelse af en udtrykkelig instruks))
(2016/C 305/03)
Processprog: tysk
Parter
Appellanter: Evonik Degussa GmbH og AlzChem AG, tidligere AlzChem Trosberg GmbH (ved Rechtsanwälte C. Steinle og I. Bodenstein)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved G. Meessen og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt A. Böhlke)
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Evonik Degussa GmbH og AlzChem AG bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Europa-Kommissionen.
(1) EUT C 184 af 16.6.2014.
Full & Egal Universal Law Academy