1.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 38/4
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 26. november 2015 — MedEval — Qualitäts-, Leistungs- und Struktur-Evaluierung im Gesundheitswesen GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)
(Sag C-166/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - offentlige indkøb - direktiv 89/665/EØF - principperne om effektivitet og ækvivalens - klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter - søgsmålsfrist - national lovgivning, hvorefter et erstatningssøgsmål forudsætter, at det forudgående er fastslået, at proceduren er ulovlig - præklusionsfrist, der begynder at løbe, uanset om den begærende har kendskab til ulovligheden))
(2016/C 038/04)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: MedEval — Qualitäts-, Leistungs- und Struktur-Evaluierung im Gesundheitswesen GmbH
Procesdeltagere: Bundesminister für Wissenschaft, Forschung und Wirtschaft, Hauptverband der österreichischen Sozialversicherungsträger og Pharmazeutische Gehaltskasse für Österreich
Konklusion
EU-retten, og navnlig effektivitetsprincippet, er til hinder for en national lovgivning, hvorved indgivelsen af et søgsmål med henblik på at opnå skadeserstatning for en udbudsretlig tilsidesættelse forudsætter en forudgående anerkendelse af, at proceduren for indgåelse af den pågældende kontrakt var ulovlig som følge af manglen på forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, når dette søgsmål med påstand om, at ulovligheden fastslås, er underlagt en præklusionsfrist på seks måneder, der begynder at løbe fra dagen efter tildelingen af den pågældende kontrakt, uanset om sagsøgeren kunne have kendskab til eksistensen af den ulovlighed, som den ordregivende myndigheds beslutning var behæftet med.
(1) EUT C 282 af 25.8.2014.
Full & Egal Universal Law Academy