27.4.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 138/21
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 5. marts 2015 — Vario Tek GmbH mod Hauptzollamt Düsseldorf (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Sag C-178/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - toldunion og fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - position 8525 80 - fjernsynskameraer, digitalkameraer og videokameraer - underposition 8525 80 91 og 8525 80 99 - videokameraer, der er integreret i sportsbriller - »optisk zoom« - funktion - optagelse af filer fra eksterne signalkilder))
(2015/C 138/28)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vario Tek GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Düsseldorf
Konklusion
1)
Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den affattelse, der følger af Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 af 27. september 2011, skal fortolkes således, at den omstændighed, at videokameraer integreret i sportsbriller såsom de i hovedsagen omhandlede ikke er udstyret med en »optisk zoom«-funktion, ikke er til hinder for, at de nævnte briller tariferes i denne nomenklaturs underposition 8525 80 91 og 8525 80 99.
2)
Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til forordning nr. 2658/87, i den affattelse, der følger af forordning nr. 1006/2011, skal fortolkes således, at den omstændighed, at videokameraer integreret i sportsbriller såsom de i hovedsagen omhandlede giver mulighed for at optage og lagre video- eller lydfiler fra en ekstern signalkilde på et udskifteligt medium, er til hinder for, at de tariferes i denne nomenklaturs underposition 8525 80 91, hvis denne optagelse kan foretages selvstændigt og uden at afhænge af ekstern materiel eller software.
(1) EUT C 223 af 14.7.2014.
Full & Egal Universal Law Academy