18.1.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 16/8
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. november 2015 — Valev Visnapuu mod Kihlakunnansyyttäjä (Helsingfors) og Suomen valtio — Tullihallitus (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Helsingin hovioikeus — Finland)
(Sag C-198/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 34 TEUF og 110 TEUF - direktiv 94/62/EF - artikel 1, stk. 1, artikel 7 og 15 - fjernsalg og transport af alkoholholdige drikkevarer fra en anden medlemsstat - punktafgift på visse typer af drikkevareemballage - afgiftsfritagelse i tilfælde, hvor emballagen er omfattet af et pant- og retursystem - artikel 34 TEUF, 36 TEUF og 37 TEUF - krav om en detailhandelstilladelse til detailsalg af alkoholholdige drikkevarer - monopol på detailhandel med alkoholholdige drikkevarer - begrundelse - beskyttelse af sundheden))
(2016/C 016/08)
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Helsingin hovioikeus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Valev Visnapuu
Sagsøgte: Kihlakunnansyyttäjä (Helsingfors) og Suomen valtio — Tullihallitus
Konklusion
1)
Artikel 110 TEUF samt artikel 1, stk. 1, artikel 7 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, der indfører en punktafgift på visse typer af drikkevareemballage, men indrømmer afgiftsfritagelse i tilfælde, hvor disse emballager er omfattet af et effektivt retursystem.
2)
Artikel 34 TEUF og 36 TEUF ikke er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en sælger, der er etableret i en anden medlemsstat, er underlagt et krav om detailhandelstilladelse til indførsel af alkoholholdige drikkevarer med henblik på detailsalg af disse til forbrugere med bopæl i den første medlemsstat, når denne sælger selv sørger for transporten af disse drikkevarer eller har overdraget transporten til en tredjemand, forudsat at ordningen er egnet til at sikre opfyldelsen af det forfulgte mål, i den foreliggende sag beskyttelsen af den offentlige sundhed og orden, at dette mål ikke kan nås på mindst lige så effektiv vis med mindre indgribende foranstaltninger, og at ordningen hverken udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
(1) EUT C 202 af 30.6.2014.
Full & Egal Universal Law Academy