9.11.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 371/10
Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. september 2015 — Société de Produits Nestlé SA mod Cadbury UK Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division) — Det forenede Kongerige)
(Sag C-215/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - varemærker - direktiv 2008/95/EF - artikel 3, stk. 3 - begrebet »fornødent særpræg opnået ved brug« - tredimensionalt varemærke - Kit Kat-chokoladeovertrukket vaffel med fire barer - artikel 3, stk.1, litra e) - tegn, som består både af en udformning, som følger af varens egen karakter, og af en udformning, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat - fremstillingsproces inkluderet i det tekniske resultat))
(2015/C 371/12)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court of Justice (Chancery Division)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Société de Produits Nestlé SA
Sagsøgt: Cadbury UK Ltd
Konklusion
1)
Artikel 3, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at den er til hinder for registreringen som varemærke af et tegn, der består af en vares udformning, når denne udformning omfatter tre væsentlige kendetegn, hvoraf det ene følger af varens egen karakter, og de to andre er nødvendige for at opnå et teknisk resultat, dog på den betingelse, at mindst én af registreringshindringerne i denne bestemmelse finder fuld anvendelse på den omhandlede udformning.
2)
Artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv 2008/95, som tillader, at tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, udelukkes fra registrering, skal fortolkes således, at den omhandler den måde, hvorpå den omhandlede vare fungerer, og ikke finder anvendelse på den måde, hvorpå varen er fremstillet.
3)
For at opnå registrering af et varemærke, som har opnået fornødent særpræg som følge af den brug, der er gjort deraf, som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2008/95 — uanset om det er som en del af et andet registreret varemærke eller sammen med dette varemærke — skal ansøgeren om registreringen bevise, at den relevante personkreds opfatter den vare eller tjenesteydelse, som er omfattet alene af dette varemærke — i modsætning til ethvert andet varemærke, der måtte være til stede — som hidrørende fra en bestemt virksomhed.
(1) EUT C 235 af 21.7.2014.
Full & Egal Universal Law Academy