14.12.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 414/5
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. oktober 2015 — Thomas Cook Belgium NV mod Thurner Hotel GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Handelsgericht Wien — Østrig)
(Sag C-245/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - forordning (EF) nr. 1896/2006 - europæisk betalingspåkravsprocedure - for sen indsigelse - artikel 20, stk. 2 - anmodning om prøvelse af det europæiske betalingspåkrav - indsigelse vedrørende den udstedende rets manglende kompetence - europæisk betalingspåkrav udstedt med urette i forhold til betingelserne i forordningen - ikke »klart« udstedt med urette - ikke »ekstraordinære« omstændigheder))
(2015/C 414/07)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Handelsgericht Wien
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Thomas Cook Belgium NV
Sagsøgt: Thurner Hotel GmbH
Konklusion
Artikel 20, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 936/2012 af 4. oktober 2010, skal fortolkes således, at den under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, er til hinder for, at en skyldner, over for hvilken der i overensstemmelse med denne forordning er blevet forkyndt et europæisk betalingspåkrav, kan anmode om prøvelse af dette påkrav ved at gøre gældende, at den udstedende ret med urette har erklæret sig kompetent på grundlag af angiveligt urigtige oplysninger, der er fremlagt af fordringshaveren i anmodningsformularen.
(1) EUT C 303 af 8.9.2014.
Full & Egal Universal Law Academy