20.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 236/17
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 21. maj 2015 — Sindicatul Cadrelor Militare Disponibilizate în rezervă și în retragere (SCMD) mod Ministerul Finanțelor Publice (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Neamț — Rumænien)
(Sag C-262/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - direktiv 2000/78/EF - artikel 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 6 - forbud mod forskelsbehandling på grund af alder - forskelsbehandling på baggrund af tilhørsforhold til en faggruppe eller arbejdsstedet - national lovgivning, der med visse forbehold forbyder kumulering af alderspension med arbejdsindtægter fra beskæftigelse inden for den offentlige sektor - automatisk ophør af ansættelses- tjenesteforholdet))
(2015/C 236/23)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Neamț
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sindicatul Cadrelor Militare Disponibilizate în rezervă și în retragere (SCMD)
Sagsøgt: Ministerul Finanțelor Publice
Konklusion
Artikel 2, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv finder ikke anvendelse på en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter et automatisk ophør af arbejdsforholdet eller tjenesteforholdet for ansatte i den offentlige sektor, der modtager en pensionsydelse, der er højere end en gennemsnitlig bruttoløn, og som ikke har valgt at fortsætte dette arbejdsforhold eller tjenesteforhold inden for en fastsat tidsfrist.
(1) EUT C 315 af 15.9.2014.
Full & Egal Universal Law Academy