15.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 198/15
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 16. april 2015 — SC Enterprise Focused Solutions SRL mod Spitalul Județean de Urgență Alba Iulia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Alba Iulia — Rumænien)
(Sag C-278/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - leveringer - tekniske specifikationer - ligebehandlingsprincippet og princippet om ikke-forskelsbehandling - krav om gennemsigtighed - henvisning til et produkt af et bestemt mærke - bedømmelse af, om det af en tilbudsgiver foreslåede produkt har en tilsvarende karakter - fremstilling af referenceproduktet ophørt))
(2015/C 198/19)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Alba Iulia
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SC Enterprise Focused Solutions SRL
Sagsøgt: sSpitalul Județean de Urgență Alba Iulia
Konklusion
Artikel 23, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1251/2011 af 30. november 2011, finder ikke anvendelse på en offentlig kontrakt, hvis værdi er lavere end den tærskelværdi, der er fastsat i dette direktiv. I forbindelse med en offentlig kontrakt, som ikke er underlagt nævnte direktiv, men som har en grænseoverskridende interesse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, skal EUF-traktatens grundlæggende regler og generelle principper, herunder navnlig ligebehandlingsprincippet og princippet om ikke-forskelsbehandling samt det heraf følgende gennemsigtighedskrav, fortolkes således, at den ordregivende myndighed ikke kan afvise et bud, som opfylder betingelserne i udbudsbekendtgørelsen, af årsager, som ikke fremgår af denne bekendtgørelse.
(1) EUT C 303 af 8.9.2014.
Full & Egal Universal Law Academy