24.8.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 279/16
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 25. juni 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
(Sag C-303/14) (1)
((Traktatbrud - forordning (EF) nr. 842/2006 - uddannelse og autorisation - meddelelsespligt - sanktioner - forordning (EF) nr. 303/2008, (EF) nr. 304/2008, (EF) nr. 305/2008, (EF) nr. 306/2008, (EF) nr. 307/2008 og (EF) nr. 308/2008))
(2015/C 279/19)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Mifsud-Bonnici og K. Herrmann, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)
Konklusion
1)
Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 2, og artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser, artikel 12, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 303/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af forordning nr. 842/2006 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse af certificering af virksomheder og personale vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser, artikel 12, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 304/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør forordning nr. 842/2006 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af virksomheder og personale for så vidt angår stationære brandsikringssystemer og brandslukkere indeholdende visse fluorholdige drivhusgasser, artikel 7, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 305/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør forordning nr. 842/2006 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af personale, som genvinder visse fluorholdige drivhusgasser fra højspændingsanlæg, artikel 6, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 306/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af forordning nr. 842/2006 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af personale, der genvinder visse opløsningsmidler, som er baseret på fluorholdige drivhusgasser, fra udstyr, artikel 4, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 307/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af forordning nr. 842/2006 af mindstekrav til uddannelsesprogrammer og betingelser for gensidig anerkendelse af uddannelsesbeviser for personale for så vidt angår luftkonditioneringsanlæg i visse motorkøretøjer, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser, og artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 308/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af forordning nr. 842/2006 af formatet til meddelelse om medlemsstaternes uddannelses- og autorisationsprogrammer, idet den ikke har meddelt Europa-Kommissionen de påkrævede oplysninger om certificeringsorganerne for personale og virksomheder og om betegnelserne for autorisationer til personale og virksomheder, der udøver aktiviteter, der vedrører visse fluorholdige drivhusgasser, og idet den ikke har givet meddelelse om de nationale foranstaltninger vedrørende sanktioner, der finder anvendelse ved overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser.
2)
Republikken Polen betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 409 af 17.11.2014.
Full & Egal Universal Law Academy