26.10.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 354/8
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. september 2015 — Confederazione Generale Italiana del Lavoro (CGIL) og Istituto Nazionale Confederale Assistenza (INCA) mod Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Interno og Ministero dell’Economia e delle Finanze (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — Italien)
(Sag C-309/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding - direktiv 2003/109/EF - national lovgivning - meddelelse og fornyelse af opholdstilladelse - betingelse - obligatorisk finansielt bidrag - beløb otte gange højere end for opnåelse af et nationalt identitetskort - tilsidesættelse af principperne i direktiv 2003/109/EF))
(2015/C 354/09)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Confederazione Generale Italiana del Lavoro (CGIL) og Istituto Nazionale Confederale Assistenza (INCA)
Sagsøgte: Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Interno og Ministero dell’Economia e delle Finanze
Konklusion
Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/51/EU af 11. maj 2011, er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter tredjelandsstatsborgere, som ansøger om meddelelse eller fornyelse af en opholdstilladelse i den omhandlede medlemsstat, pålægges at betale et gebyr, der kan variere mellem 80 og 200 EUR, for så vidt som et sådant gebyr er uforholdsmæssigt i forhold til det mål, der tilsigtes med dette direktiv, og kan skabe en hindring for udøvelsen af de rettigheder, som er tillagt herved.
(1) EUT C 339 af 29.9.2014.
Full & Egal Universal Law Academy