25.4.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 145/8
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. februar 2016 — Sanoma Media Finland Oy — Nelonen Media mod Viestintävirasto (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)
(Sag C-314/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2010/13/EU - artikel 19, stk. 1 - adskillelse mellem tv-reklame og programmer - opdelt skærm - artikel 23, stk. 1 og 2 - begrænsning af sendetid for tv-reklameindslag til 20 % af en klokketime - sponsorannonceringer - andre angivelser af en sponsor - »sorte sekunder«))
(2016/C 145/08)
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Korkein hallinto-oikeus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sanoma Media Finland Oy — Nelonen Media
Sagsøgt: Viestintävirasto
Konklusion
1)
Artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som gør det muligt, at en opdelt skærm, som viser et tv-programs rulletekster i den ene kolonne og en præsentation af udbyderens efterfølgende programmer i den anden med henblik på at adskille det program, der afsluttes, fra den tv-reklamesekvens, der efterfølger det, ikke nødvendigvis kombineres med eller efterfølges af et akustisk eller optisk signal, forudsat at et sådant middel til adskillelse i sig selv opfylder de krav, der er opregnet i første punktum i denne artikel 19, stk. 1, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
2)
Artikel 23, stk. 2, i direktiv 2010/13 skal fortolkes således, at sponsorkendetegn, der bringes i andre programmer end det sponsorerede såsom de i hovedsagen omhandlede, skal medregnes i den maksimale sendetid for reklame i en klokketime, der er fastsat i dette direktivs artikel 23, stk. 1.
3)
Artikel 23, stk. 1, i direktiv 2010/13 skal fortolkes således, at den i det tilfælde, at en medlemsstat ikke har gjort brug af muligheden for at fastsætte en strengere bestemmelse end den, der er indført ved denne artikel, ikke kun er til hinder for, at »sorte sekunder«, som indsættes mellem de forskellige indslag i en tv-reklamesekvens eller mellem denne sekvens og det efterfølgende tv-program, medregnes i den maksimale sendetid på 20 % for tv-reklame i en klokketime, som denne artikel fastsætter, men ligeledes stiller krav om en sådan medregning.
(1) EUT C 292 af 1.9.2014.
Full & Egal Universal Law Academy