13.6.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 211/8
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. april 2016 — Marchon Germany GmbH mod Yvonne Karaszkiewicz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-315/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - selvstændige handelsagenter - direktiv 86/653/EØF - artikel 17, stk. 2 - kundegodtgørelse - betingelser for ydelse - fremskaffelse af nye kunder - begrebet »nye kunder« - agenturgivers kunder, som for første gang køber de varer, som handelsagenten har fået ansvaret for formidlingen af))
(2016/C 211/08)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Marchon Germany GmbH
Sagsøgt: Yvonne Karaszkiewicz
Konklusion
Artikel 17, stk. 2, litra a), første led, i Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter skal fortolkes således, at de kunder, som handelsagenten skaffer til de varer, som den pågældende af agenturgiveren har fået ansvar for at formidle salget af, skal anses for »nye kunder« som omhandlet i denne bestemmelse, også selv om disse kunder allerede havde forretningsforbindelser til agenturgiveren vedrørende andre varer, når handelsagentens salg af de førstnævnte varer forudsætter, at der etableres en særlig forretningsforbindelse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
(1) EUT C 329 af 22.9.2014.
Full & Egal Universal Law Academy