30.3.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 107/14
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 5. februar 2015 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien
(Sag C-317/14) (1)
((Traktatbrud - artikel 45 TEUF - forordning (EU) nr. 492/2011 - arbejdskraftens frie bevægelighed - adgang til beskæftigelse - lokal offentlig myndighed - sprogkundskaber - bevismiddel))
(2015/C 107/18)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Enegren og D. Martin, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved L. Van den Broeck, J. Van Holm og M. Jacobs, som befuldmægtigede)
Konklusion
1)
Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 TEUF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen ved at kræve, at kandidater til stillinger ved de lokale myndigheder, der er hjemmehørende i de fransk- eller tysksprogede regioner, hvor det ikke fremgår af de krævede eksamensbeviser eller uddannelsescertifikater, at kandidaterne har fulgt undervisningen på det pågældende sprog, skal føre bevis for deres sprogkundskaber gennem fremlæggelse af et særligt certifikat, der udelukkende udstedes af ét officielt belgisk organ, efter en af dette organ afholdt prøve.
2)
Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 303 af 8.9.2014.
Full & Egal Universal Law Academy