22.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 68/14
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. december 2015 — Timac Agro Deutschland GmbH mod Finanzamt Sankt Augustin (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln — Tyskland)
(Sag C-388/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - selskabsskat - etableringsfrihed - ikke-hjemmehørende fast driftssted - forebyggelse af dobbeltbeskatning ved at fritage det ikke-hjemmehørende faste driftssteds indtægter for skat - hensyntagen til tab fra et sådant fast driftssted - medregning af tab, der tidligere er blevet fradraget, ved afhændelse af et ikke-hjemmehørende driftssted - endelige tab))
(2016/C 068/17)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Köln
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Timac Agro Deutschland GmbH
Sagsøgt: Finanzamt Sankt Augustin
Konklusion
1)
Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats skatteordning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter tab, som et hjemmehørende selskab tidligere har fradraget for et fast driftssted, der er beliggende i en anden medlemsstat, i tilfælde, hvor selskabet afhænder det faste driftssted til et ikke-hjemmehørende selskab fra samme koncern som førstnævnte selskab, medregnes på ny i det afhændende selskabs skattepligtige resultat, når den indkomst, der er oppebåret af et sådant fast driftssted, i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst er fritaget for beskatning i den medlemsstat, hvor det selskab, som dette driftssted tilhører, har sit hjemsted.
2)
Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats skatteordning som den i hovedsagen omhandlede, der i tilfælde, hvor et hjemmehørende selskab afhænder et fast driftssted, der er beliggende i en anden medlemsstat, til et ikke-hjemmehørende selskab fra samme koncern som førstnævnte selskab, udelukker det hjemmehørende selskabs mulighed for at tage hensyn til det afhændede driftssteds tab i sit beskatningsgrundlag, når enekompetencen til at beskatte driftsstedets resultater i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilkommer den medlemsstat, hvori det er beliggende.
(1) EUT C 372 af 20.10.2014.
Full & Egal Universal Law Academy