14.3.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 98/9
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. januar 2016 — Vodafone GmbH mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)
(Sag C-395/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - direktiv 2002/21/EF - artikel 7, stk. 3 - konsolidering af det indre marked for elektronisk kommunikation - direktiv 2002/19/EF - artikel 8 og 13 - operatør, der anses for at have en stærk markedsposition - forpligtelser, der pålægges af de nationale tilsynsmyndigheder - forpligtelser vedrørende priskontrol og omkostningsregnskaber - godkendelse af mobiltermineringspriser))
(2016/C 098/11)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vodafone GmbH
Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland
Konklusion
Artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) skal fortolkes således, at når en national tilsynsmyndighed har pålagt en operatør, der anses for at have en stærk markedsposition, en forpligtelse til at levere mobiltermineringsydelser, og efter den procedure, der er fastsat i denne bestemmelse, har underlagt de herfor forlangte priser en godkendelsespligt, er denne nationale tilsynsmyndighed forpligtet til på ny at gennemføre denne procedure, hver gang der til denne operatør udstedes en godkendelse af disse priser, når den sidstnævnte godkendelse kan have indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne som omhandlet i denne bestemmelse.
(1) EUT C 372 af 20.10.2014.
Full & Egal Universal Law Academy