18.7.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 260/3
Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2016 – MT Højgaard A/S og Züblin A/S mod Banedanmark (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Klagenævnet for Udbud – Danmark)
(Sag C-396/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 267 TEUF - Domstolens kompetence - det forelæggende organs karakter af en ret - offentligt udbud inden for jernbaneinfrastruktursektoren - udbud med forhandling - direktiv 2004/17/EF - artikel 10 - artikel 51, stk. 3 - princippet om ligebehandling af tilbudsgiverne - en sammenslutning, der er sammensat af to selskaber og er blevet godkendt som tilbudsgiver - tilbud afgivet af det ene af de to selskaber i dets eget navn, idet det andet selskab er blevet erklæret konkurs - selskab, der anses for egnet til at blive selvstændigt godkendt som tilbudsgiver - tildeling af kontrakten til dette selskab))
(2016/C 260/03)
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Klagenævnet for Udbud
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: MT Højgaard A/S og Züblin A/S
Sagsøgt: Banedanmark
Konklusion
Det princip om ligebehandling af virksomheder, der fremgår af artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (»forsyningsvirksomhedsdirektivet«), sammenholdt med dette direktivs artikel 51, skal fortolkes således, at en ordregiver ikke tilsidesætter dette princip, når denne tillader den ene af de to økonomiske aktører, som indgik i en sammenslutning af virksomheder, der som sådan var blevet anmodet om at afgive tilbud af denne ordregiver, at træde i stedet for denne sammenslutning efter dennes opløsning og at deltage i sit eget navn i et udbud med forhandling om tildeling af en offentlig kontrakt, forudsat at det er fastslået, dels at denne økonomiske aktør selvstændigt opfylder de af vedkommende ordregiver fastsatte krav, dels at denne økonomiske aktørs fortsatte deltagelse i den pågældende udbudsprocedure ikke medfører en forringelse af de øvrige tilbudsgiveres konkurrencemæssige stilling.
(1) EUT C 388 af 3.11.2014.
Full & Egal Universal Law Academy