13.6.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 211/11
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. april 2016 — Polkomtel sp. z o.o. mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Polen)
(Sag C-397/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - elektroniske kommunikationsnet og tjenester - direktiv 2002/22/EF - artikel 28 - ikke-geografiske numre - adgang for slutbrugere, der har bopæl i udbyderens medlemsstat, til at benytte tjenester, der bruger ikke-geografiske numre - direktiv 2002/19/EF - artikel 5, 8 og 13 - nationale tilsynsmyndigheders beføjelser og ansvar i forbindelse med netadgang og samtrafik - fastlæggelse, ændring eller tilbagetrækning af forpligtelser - indførsel af forpligtelser for virksomheder, der kontrollerer adgangen til slutbrugere - priskontrol - virksomhed, der ikke har en stærk markedsposition - direktiv 2002/21/EF - tvistbilæggelse mellem virksomheder - national tilsynsmyndigheds afgørelse, der fastlægger samarbejdsvilkårene og retningslinjer for taksering af tjenesteydelser mellem virksomheder))
(2016/C 211/12)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Najwyższy
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Polkomtel sp. z o.o.
Sagsøgt: Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej
Procesdeltagere: Orange Polska S.A., tidligere Telekomunikacja Polska S.A.
Konklusion
1)
Artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) skal fortolkes således, at en medlemsstat kan bestemme, at en operatør af et offentligt elektronisk kommunikationsnet skal sikre, at adgangen til ikke-geografiske numre er sikret for alle slutbrugere af operatørens net i den pågældende medlemsstat og ikke blot for slutbrugere fra andre medlemsstater.
2)
Artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), sammenholdt med artikel 28 i direktiv 2002/22, skal fortolkes således, at de gør det muligt for en national tilsynsmyndighed i forbindelse med bilæggelsen af en tvist mellem to operatører at pålægge den ene operatør en forpligtelse til at sikre slutbrugerne adgang til tjenester, der bruger ikke-geografiske numre, som udbydes på den anden operatørs net, og på grundlag af artikel 13 i direktiv 2002/19 at fastsætte sådanne retningslinjer for taksering af denne adgang imellem de nævnte operatører, som de i hovedsagen omhandlede, for så vidt som disse forpligtelser er objektive, transparente, forholdsmæssige, ikke-diskriminerende, tager udgangspunkt i det konkrete problem og er berettigede i lyset af de målsætninger, der er fastlagt i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (rammedirektivet), og hvor procedurerne i sidstnævnte direktivs artikel 6 og 7 i givet fald er blevet overholdt, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.
(1) EUT C 431 af 1.12.2014.
Full & Egal Universal Law Academy