8.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 287/7
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 2. juni 2016 — ROZ-ŚWIT Zakład Produkcyjno-Handlowo-Usługowy Henryk Ciurko, Adam Pawłowski spółka jawna mod Dyrektor Izby Celnej we Wrocławiu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu — Polen)
(Sag C-418/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - punktafgifter - direktiv 2003/96/EF - forskellig punktafgiftssats for motorbrændstof og brændsel til opvarmning - betingelserne for anvendelse af satsen for brændsel til opvarmning - fremlæggelse af en månedlig oversigt over erklæringer, i henhold til hvilke de købte varer er bestemt til opvarmningsformål - anvendelse af punktafgiftssatsen for motorbrændstof i tilfælde af, at der ikke er fremlagt en sådan oversigt - proportionalitetsprincippet))
(2016/C 287/08)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ROZ-ŚWIT Zakład Produkcyjno-Handlowo-Usługowy Henryk Ciurko, Adam Pawłowski spółka jawna
Sagsøgt: Dyrektor Izby Celnej we Wrocławiu
Konklusion
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, som ændret ved Rådets direktiv 2004/75/EF af 29. april 2004, og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de:
—
ikke er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken sælgerne af brændsel til opvarmning er forpligtede til inden for en fastsat frist at fremlægge en månedlig oversigt over købernes erklæringer, hvorefter de købte varer er bestemt til opvarmningsformål, og
—
er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken det i tilfælde af manglende fremlæggelse af en sådan oversigt inden for den fastsatte frist er punktafgiftssatsen for motorbrændstof, som finder anvendelse på den solgte brændsel til opvarmning, skønt det er fastslået, at der ikke er tvivl om varernes bestemmelse til opvarmningsformål.
(1) EUT C 462 af 22.12.2014.
Full & Egal Universal Law Academy