14.3.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 98/11
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. januar 2016 — DHL Express (Italy) Srl og DHL Global Forwarding (Italy) SpA mod Autorità Garante della Concorrenza e del mercato (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)
(Sag C-428/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - konkurrencepolitik - artikel 101 TEUF - forordning (EF) nr. 1/2003 - sektoren for internationale godsspeditioner - nationale konkurrencemyndigheder - juridisk værdi af Det Europæiske Konkurrencenetværks instrumenter - dette netværks modelprogram for bødefritagelse og bødenedsættelse - ansøgning om bødefritagelse fremsat for Kommissionen - forkortet ansøgning om bødefritagelse, indgivet til den nationale konkurrencemyndighed - forholdet mellem disse to ansøgninger))
(2016/C 098/13)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: DHL Express (Italy) Srl og DHL Global Forwarding (Italy) SpA
Sagsøgt: Autorità Garante della Concorrenza e del mercato
Procesdeltagere: Schenker Italiana SpA og Agility Logistics Srl
Konklusion
1)
Bestemmelserne i Den Europæiske Unions ret, nærmere bestemt artikel 101 TEUF og Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 101 TEUF] og [102 TEUF], skal fortolkes således, at de instrumenter, der er vedtaget i forbindelse med Det Europæiske Konkurrencenetværk, herunder dette netværks modelprogram for bødefritagelse og bødenedsættelse, ikke har bindende virkning for de nationale konkurrencemyndigheder.
2)
Bestemmelserne i EU-retten, nærmere bestemt artikel 101 TEUF og forordning nr. 1/2003, skal fortolkes således, at der ikke er nogen retlig forbindelse mellem en ansøgning om bødefritagelse, som en virksomhed har fremsat eller er i færd med at fremsætte for Europa-Kommissionen, og den forkortede ansøgning om bødefritagelse, som er fremsat for en national konkurrencemyndighed med hensyn til det samme kartel, hvilken forbindelse skulle forpligte denne myndighed til at vurdere den forkortede ansøgning i lyset af ansøgningen om bødefritagelse. Den omstændighed, at den forkortede ansøgning nøjagtigt afspejler indholdet af den ansøgning om bødefritagelse, der er fremsat for Kommissionen, er i denne henseende ikke relevant.
Når den forkortede ansøgning, der fremsættes for den nationale konkurrencemyndighed, har et mere begrænset materielt anvendelsesområde end ansøgningen om bødefritagelse, der er fremsat for Kommissionen, er denne myndighed ikke forpligtet til at rette henvendelse til Kommissionen eller virksomheden selv med henblik på at fastlægge, hvorvidt denne virksomhed har konstateret konkrete og specifikke eksempler på ulovlig adfærd i den sektor, som angiveligt er dækket af ansøgningen om bødefritagelse, men ikke af nævnte forkortede ansøgning.
3)
Bestemmelserne i EU-retten, nærmere bestemt artikel 101 TEUF og forordning nr. 1/2003, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en national konkurrencemyndighed under sådanne omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende imødekommer en forkortet ansøgning om bødefritagelse fra en virksomhed, som ikke har fremsat en fuldstændig ansøgning om bødefritagelse for Kommissionen, men en ansøgning om bødenedsættelse.
(1) EUT C 462 af 22.12.2014.
Full & Egal Universal Law Academy