2.5.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 156/11
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 17. marts 2016 — Canadian Oil Company Sweden AB og Anders Rantén mod Riksåklagaren (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta domstolen — Sverige)
(Sag C-472/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier - forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen) - omfanget af det harmoniserede område - registrering af stoffer hos Det Europæiske Kemikalieagentur før markedsføring - artikel 5 - nationalt register over kemiske produkter - pligt til anmeldelse med henblik på registrering - forenelighed med REACH-forordningen - artikel 34 TEUF og 36 TEUF - kvantitativ indførselsrestriktion))
(2016/C 156/14)
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Högsta domstolen
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Canadian Oil Company Sweden AB og Anders Rantén
Sagsøgt: Riksåklagaren
Konklusion
1)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF, i den affattelse, der følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 552/2009 af 22. juni 2009, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at der i national lovgivning fastsættes en forpligtelse for en importør af kemiske produkter til at registrere disse hos den kompetente nationale myndighed, selv om denne importør allerede er forpligtet til at registrere disse produkter hos Det Europæiske Kemikalieagentur i medfør af denne forordning, forudsat at denne registrering hos den kompetente nationale myndighed ikke udgør en forudgående betingelse for markedsføringen af de nævnte produkter, at registreringen vedrører andre oplysninger end dem, der kræves ved denne forordning, og at registreringen bidrager til at gennemføre de mål, der forfølges med denne, navnlig målene om at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet samt fri bevægelighed for sådanne stoffer i det indre marked, bl.a. ved at indføre en kontrolordning for en sikker håndtering af sådanne produkter i den pågældende medlemsstat og ved at evaluere denne håndtering, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
2)
Bestemmelserne i artikel 34 TEUF, sammenholdt med bestemmelserne i artikel 36 TEUF, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en anmeldelses- og registreringspligt for kemiske produkter som den, der er fastsat ved den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning.
(1) EUT C 448 af 15.12.2014.
Full & Egal Universal Law Academy