3.11.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 363/18
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 10. september 2015 — Dimos Kropias Attikis mod Ypourgos Perivallontos, Energeias kai Klimatikis Allagis (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland)
(Sag C-473/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2001/42/EF - vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet - beskyttelsesordning for Ymittos-bjergene - ændringsprocedure - anvendeligheden af dette direktiv - plan for arealanvendelse og program for miljøbeskyttelse i storregionen Athen))
(2015/C 363/21)
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Symvoulio tis Epikrateias
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Dimos Kropias Attikis
Sagsøgt: Ypourgos Perivallontos, Energeias kai Klimatikis Allagis
Konklusion
Artikel 2, litra a), og artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet skal fortolkes således, at vedtagelsen af en retsakt, som indeholder en plan eller et program vedrørende fysisk planlægning og arealanvendelse inden for rammerne af direktiv 2001/42, som ændrer en gældende plan eller et gældende program, ikke kan undtages fra kravet om miljøvurdering i henhold til dette direktiv med den begrundelse, at denne retsakt har til formål at præcisere og gennemføre en arealanvendelsesplan, som er blevet indført ved en overordnet retsakt, som ikke selv har været genstand for en sådan miljøvurdering.
(1) EUT C 7 af 12.1.2015.
Full & Egal Universal Law Academy