16.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 296/9
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. juni 2016 — Jørn Hansson mod Jungpflanzen Grünewald GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Sag C-481/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel og industriel ejendomsret - EF-sortsbeskyttelse - forordning (EF) nr. 2100/94 - krænkelse - rimelig godtgørelse - erstatning for den lidte skade - sagsomkostninger og andre udgifter))
(2016/C 296/12)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Jørn Hansson
Sagsøgt: Jungpflanzen Grünewald GmbH
Konklusion
1)
Artikel 94 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse skal fortolkes således, at den ret til erstatning, som bestemmelsen giver indehaveren af en EF-sortsbeskyttelse, der er blevet krænket, dækker den samlede skade, som denne har lidt, uden at denne artikel kan tjene som grundlag for at pålægge et krænkelsestillæg eller specifikt for tilbagebetaling af den fortjeneste eller fordel, som den krænkende part har opnået.
2)
Begrebet »rimelig godtgørelse« som fastsat i artikel 94, stk. 1, i forordning nr. 2100/94 skal fortolkes således, at det ud over den sædvanlige afgift, der skal betales for produktion i medfør af en licens, omfatter alle de skader, der er nært forbundet med den manglende betaling af denne afgift, hvortil bl.a. kan høre betaling af morarenter. Det tilkommer den forelæggende ret i den tvist, der er indbragt for den, at fastlægge de omstændigheder, der medfører en forhøjelse af den nævnte afgift, under hensyn til, at hver enkelt omstændighed ikke kan overvæltes mere end én gang i forbindelse med vurderingen af størrelsen af den rimelige godtgørelse.
3)
Artikel 94, stk. 2, i forordning nr. 2100/94 skal fortolkes således, at størrelsen af den i denne bestemmelse omhandlede erstatning skal fastsættes i forhold til de konkrete omstændigheder, der er fremført i denne forbindelse af indehaveren af den krænkede sort — om nødvendigt ved hjælp af en metode med fastsættelse af et fast beløb, såfremt de nævnte omstændigheder ikke er kvantificerbare. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at udgifter, der er afholdt i forbindelse med en retssag om foreløbige retsmidler, som er blevet afvist, ikke indgår i vurderingen af skaden, eller at udenretlige sagsomkostninger, der er afholdt i forbindelse med hovedsagen, ikke tages i betragtning. Det forhold, at der ikke tages hensyn til disse udgifter, er imidlertid betinget af, at størrelsen på de sagsomkostninger, som offeret for krænkelsen vil kunne tilkendes, ikke har en sådan karakter, at det afholder vedkommende fra at gøre sine rettigheder gældende ved en retssag, i betragtning af de beløb, som denne stadig skal betale i udenretlige omkostninger, samt af disses nytte i forhold til hovedkravet om erstatning.
(1) EUT C 34 af 2.2.2015.
Full & Egal Universal Law Academy