19.12.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 475/2
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. oktober 2016 — EL-EM-2001 Ltd mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szegedi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn)
(Sag C-501/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - vejtransport - forordning (EF) nr. 561/2006 - artikel 10, stk. 3 - artikel 18 og 19 - bøde pålagt føreren - nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse af sanktionen, truffet i forhold til transportvirksomheden - tilbageholdelse af køretøjet))
(2016/C 475/02)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Szegedi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: EL-EM-2001 Ltd
Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der som retsbevarende foranstaltning giver mulighed for at tilbageholde et køretøj, der tilhører en transportvirksomhed, i en situation, hvor føreren, som er ansat af denne virksomhed, førte dette køretøj i strid med bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, når den nationale myndighed endvidere ikke har pålagt denne virksomhed ansvaret, eftersom en sådan retsbevarende foranstaltning ikke opfylder kravene i henhold til proportionalitetsprincippet.
(1) EUT C 46 af 9.2.2015.
Full & Egal Universal Law Academy