14.11.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 419/6
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. september 2016 — Barlis 06 — Investimentos Imobiliários e Turísticos SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal)
(Sag C-516/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 178, litra a) - ret til fradrag - betingelser for udøvelsen - artikel 226, nr. 6) og 7) - oplysninger, som obligatorisk skal anføres på fakturaen - omfang og art af de leverede tjenesteydelser - den dato, hvor tjenesteydelserne blev udført))
(2016/C 419/06)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Barlis 06 — Investimentos Imobiliários e Turísticos SA
Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira
Konklusion
Artikel 226 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at fakturaer som de i hovedsagen omhandlede, der alene indeholder oplysningen »juridiske tjenesteydelser leveret fra [en given dato] og frem til i dag«, ikke a priori opfylder kravene i artikel 226, nr. 6), og at fakturaer, der alene indeholder oplysningen »juridiske tjenesteydelser leveret i perioden frem til i dag«, a priori hverken opfylder kravene i artikel 226, nr. 6) eller 7), hvilket det imidlertid tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
Artikel 178, litra a), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at de nationale skattemyndigheder kan afslå at indrømme ret til fradrag af merværdiafgift alene af den grund, at den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura, som ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i direktivets artikel 226, nr. 6) og 7), selv om myndighederne råder over alle de oplysninger, der er nødvendige for at efterprøve, om de materielle betingelser for at udøve fradragsretten er opfyldt.
(1) EUT C 34 af 2.2.2015.
Full & Egal Universal Law Academy