14.3.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 98/14
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. januar 2016 — SOVAG — Schwarzmeer und Ostsee Versicherungs-Aktiengesellschaft mod If Vahinkovakuutusyhtiö Oy (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein oikeus — Finland)
(Sag C-521/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 6, nr. 2) - retternes kompetence - søgsmål mod den pågældende som tredjemand anlagt af en tredjemand mod en part i en retssag ved den ret, hvor den oprindelige sag er anlagt))
(2016/C 098/17)
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Korkein oikeus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SOVAG — Schwarzmeer und Ostsee Versicherungs-Aktiengesellschaft
Sagsøgt: If Vahinkovakuutusyhtiö Oy
Konklusion
Artikel 6, nr. 2), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den omfatter et søgsmål, som er anlagt af en tredjemand i henhold til nationale bestemmelser, mod sagsøgte i en oprindelig retssag, hvorved et regreskrav — som har en nær sammenhæng med dette oprindelige søgsmål — med hensyn til den skadeserstatning, der er udbetalt af den nævnte tredjemand til sagsøgeren i den oprindelige retssag, gøres gældende, på betingelse af, at kravet ikke er rejst for at unddrage denne sagsøgte sit værneting.
(1) EUT C 34 af 2.2.2015.
Full & Egal Universal Law Academy