19.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 343/4
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. juli 2016 — SIA »VM Remonts« (tidligere SIA »DIV un Ko«) og SIA »Ausma grupa« mod Konkurences padome og Konkurences padome mod SIA »Pārtikas kompānija« (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākā tiesa — Letland)
(Sag C-542/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - artikel 101, stk. 1, TEUF - rent intern situation - anvendelse af tilsvarende nationale bestemmelser - Domstolens kompetence - samordnet praksis - en virksomheds ansvar for en tjenesteyders adfærd - betingelser))
(2016/C 343/05)
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākā tiesa
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: SIA »VM Remonts« (tidligere SIA »DIV un Ko«), SIA »Ausma grupa« og Konkurences padome
Sagsøgte: Konkurences padome og SIA »Pārtikas kompānija«
Konklusion
Artikel 101, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en virksomhed i princippet kun kan holdes ansvarlig for en samordnet praksis på grund af adfærden hos en uafhængig tjenesteyder, der har leveret tjenesteydelser til virksomheden, hvis en af de følgende betingelser er opfyldt:
—
Tjenesteyderen handler i virkeligheden under den anklagede virksomheds ledelse eller kontrol.
—
Virksomheden havde kendskab til de konkurrencebegrænsende mål, der blev forfulgt af virksomhedens konkurrenter og tjenesteyderen, og havde til hensigt at bidrage dertil ved sin egen adfærd.
—
Virksomheden kunne med rimelighed forudse den konkurrencebegrænsende adfærd, dens konkurrenter og tjenesteyderen udviste, og den var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko.
(1) EUT C 56 af 16.12.2015.
Full & Egal Universal Law Academy